Børn & unge

1. indkaldelse
 
I kommuner med kommunal tandpleje, vil barnet blive indkaldt til almindeligt eftersyn i 3 års alderen. I kommuner uden kommunal tandpleje får barnet et kort med besked om at vælge sig en privat tandlæge i 3 års alderen. 

For Lejre og Roskilde kommune gælder der et indkaldelsesinterval på 13. mdr. Der kan kaldes hyppigere til eftersyn/kontrol ved behov.

 
En af de yngre patienter

  
 
Børn og unge (3 - 18 år)

Alle børn og unge mellem 3 og 17 år kan frit vælge mellem privat- og skoletandpleje, uanset om man er tilknyttet en uddannelsesinstitution eller ej. Al behandling hos såvel  privat- som skoletandpleje er gratis. 
Ved overgang fra skole- til privat tandpleje skal den unge oplyse skoletandplejen om, hvilken tandlæge der er valgt. Uden denne overflytningsprocedure, dækker kommunen ikke den unges udgifter.

 

 
Akut tandplejebehov (tandpine, knækkede tænder mm.)

Børn og unge, bosiddende i kommuner med kommunal skoletandpleje, kontakter denne i normal åbningstid. Uden for normal åbningstid og i ferieperioder, samt i kommuner uden kommunal tandpleje, kontaktes privat tandlæge efter eget valg.
Dette er gældende for alle unge under 18 år - også de mindste, som ikke tidligere har været til tandlæge.
Aften, nat og week-end henvises til Københavns Tandlægevagt, Oslo Plads 14, 2100 København Ø (ved Østerport station). Åbningstider: alle ugens dage kl. 20:00 - 21:30 + lør-, søn-, og helligdage kl. 10:00 - 12:00. Kun personlig henvendelse, da tidsbestilling ikke er mulig.

En tur på gyngehesten